Camping, Hverdagslivet

Blommehaven camping i Århus

Blommehaven Blommehaven Camping har virkelig en skøn beliggenhed med både strand og skov lige ved siden af. Hvis man er heldig at få en plads på østsiden, ligger man lige ned til vandet. Få km fra blommehaven Camping har du bl.a. Tivoli Friheden, Aarhus midtby, kunstmuseet ARoS, Den Gamle By, Moesgård Museum, og du kan nemt cykle til det hele. Hvilket er at fortrække, da det oftest er umuligt at finde en p-plads i Århus. Ikke ret langt fra campingpladsen er der butikker i bl.a skåde, hvor skådecenteret ligger.
Blommehaven

Vi havde tilbage i uge 23 et par dage på camping Blommehave og det var ren balsam for sjælen at stå op til fuglesang og havets Brusen. På østsiden findes en flot toiletbygning, hvor rengøringen er i orden og der er masser af varmt vand. Der er to køkkener, et i toiletbygningen og et i en bygning for sig selv. Her findes opvaskemuligheder, komfurer og ovne. Der er legeplads og så er vandet og stranden jo en stor legeplads. I skoven er der et hav at stier og broer, så der er ingen undskyldning for at gå en tur. Der er helt ro på pladsen kl 22 og der er liv igen ved 7-8 tiden om morgen.
Kan se rundt på nettet, at mange brokker sig over internetforbindelsen. WHAT? Undskyld mig. Hvis man ikke kan tage på ferie uden internet, så man seriøst et problem. Vi havde ikke internet med, da vi er på ferie for at være på ferie og kan man ikke undvære internet bare en uge, så skulle man nok blive hjemme.
Blommehaven er en DCU plads og er du medlem af DCU får du rabat på dit ophold.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply