Hverdagslivet

År 2020 med Corona

år 2020År 2020 er ved at nå sin ende. Og det er blevet tid til at kigge tilbage på året der gik. Mit år begyndte med jeg var sygemeldt med stress og jobcenteret havde fået den ide jeg skulle på et af deres tidsfordrivs kurser, hvor jeg skulle finde mine kompetencer. Spørg lige om jeg spildte min tid. Vi var nogle stykker på kurset der var sygmeldt med stress og da vi fandt ud af at, der var en kursus samtidig med os, hvor man lærte nogle gode redskaber til at undgå stress blev vi noget sure, for det havde været mere relevant end og sidde på det kursus vi var sat på det ikke gav nogen mening.

År 2020 med Lock Down

I begyndelsen af marts tonede Mette Frederiksen frem på TV-skærmen, og Danmark lukkede som bekendt ned. Ned lukningen kom som et chok, hvilken den formentlig gjorde for de fleste mennesker. Folk tabte fuldstændig sutten og hamstrede lokums papir og gær 😉 Trist, at dø med beskidt røv 😀
Lock down var den bedste periode for mig, da jeg fik ro og fred til at min krop kunne rejse sig op efter at have været slået i gulvet af stress. År 2020 har på mange måder været et år ud over det sædvanlige. Der blev holdt pressemøder som mere eller mindre udviklede sig til en tv-happening og hvor nye restriktioner på hvert pressemøde blev påført den danske befolkning.

Personligt mener jeg, at hvis regeringen ønsker at påføre danskerne restriktioner, skal de kommunikeres klart, kort og enkelt. De skal ikke pakkes ind i en masse tom snak med fine fagudtryk, som ikke alle kender betydningen af med mindre de var uddannet sygeplejeske eller læge. Jeg holdte hurtigt op med at se pressemøder på tv. I stedet læste jeg netaviser og gode debatindlæg for at holde mig opdateret. Således fik jeg lidt flere nuancer på regeringens mavefornemmelser. Desværre måtte vi ved ned lukningen erfare, at det, som vi troede baserede sig på sundhedsmyndighedernes anbefalinger, viste sig snarere at være politiske corona-fornemmelser. Mink sagen, mundbind uden effekt forsæt selv.

Vi har fået nye vaner

Vi har fået nye vaner og nye måder at færdes blandt andre mennesker på. Mange selvudnævnte Corona politibetjente så dagens lys. Hvor danskerne havde travlt med hvem der havde mundbind på eller ej osv. Vi har lært at bruge alternativer til håndtrykket. Et håndtryk mellem mennesker var før år 2020 det allermest naturlige. Den form for hilsen er i år blevet erstattet af en albue eller en fod. Hilsenen bliver en smule personlig, i stedet for blot ”hej”. Det vigtigste i en hilsen er den kontakt, der er i mødet mellem to mennesker. Og nu er en albue eller en fod som hilsen blevet en naturlig del af den nye virkelighed.

Verden er blevet mindre

I år har de virtuelle møder ikke været til at komme udenom. Selvom de længe har været en mulighed, så skulle der en pandemi til, før vi fik indset, hvor praktiske de er. Og hvor mange ressourcer, vi kan spare. Jeg har prøvet for første gang, at holde jobsamtale virtuelle, hvilket var lidt underligt. Det fungerer, men kan aldrig erstatte de fysiske møder. Det positive ved de virtuelle møder er, at det er nemt og hurtigt at mødes på trods af store geografiske afstande.

Er der sket noget positivt i år 2020

Da jeg indså, at min uddannelse var værdiløs, da der uddannes flere end arbejdsmarkedet har brug for valgte jeg at sadle om. Jeg søgte ind via kvote2 på en anden uddannelse og kom ind. Jeg arbejder deltid ved siden mit studie. Hvilket giver mere frihed og ikke at være underlagt indkomstkontrol som i SU systemet. Hvor du må tjene x kr, ellers skal man betale SU tilbage.
Min behandler valgte at lukke sin praksis som følger af Corona. (du kan læse mere her)Og jeg har lært en masse om mig selv. Jeg har fundet mine værdier og mit værd. Og ved, hvad jeg er god til og stoler på, at mine styrker skinner igennem. Har fået en “no bulshit limits” i forhold til mange ting. Jeg har ikke brug for negativ energi osv. Derfor vælger jeg usunde relationer fra. Som fx. arrogante mennesker, der inviter til fødselsdag for at sidde fra jeg kom til jeg gik og hakkede på mig. Kan man ikke respekter mig for det menneske jeg er. Fortjener man ikke mit selskab. Som menneske har vi selv et ansvar for vores handlinger. Fordi man har haft en dårlig barndom eller blevet behandlet dårligt som voksen er det ikke ok, at behandle andre dårligt. Man har selv et ansvar for, at arbejde med sine destruktive mønstre i relationen til andre mennesker. Hvis man skal gøre sig forhåbninger om, at andre har lyst til at være social med en.

Ønsker for 2021

Lad os håbe, at det nye, kommende år bliver bedre end året, der snart er gået. Lad os håbe, at vi kan lægge mundbindene på hylden, droppe håndspritten, og hvor vi igen kan mødes ansigt til ansigt og give hinanden et håndtryk. Forhåbentligt kommer jeg godt fra start på studiet og håber jeg kommer i en god studiegruppe og jeg lære en masse teori som jeg omsætte i praksis, når jeg er ude i mine praktikker. Jeg har også en del spændende øvelser fra mit online foto kursus (kommer indlæg om det i det nye år) som jeg gerne vil træne lidt med. Sidst men ikke mindst så håber jeg at jeg bliver bedre til at planlægge og passe på mig selv. Holde fast i min gode “vane“, at kan man ikke tale pænt til eller om mig, så fortjener man ikke min tid eller selskab.! Til slut vil jeg ønske alle et godt og lykkebringende nytår.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply