Hverdagslivet, Mine tanker

Julen kan være svær

julenJulen er indbegrebet af hygge, mens den for nogen kan være det sværeste tidspunkt på året. Oplevelser i barndommen sætter sine spor og præger julen i høj grad et barnesind. De følelser, der dengang blev forbundet med højtiden, følger med ind i voksenlivet og de “julebriller” vil være farvet af disse negative oplevelser.

Julen i barndommen

Jeg opfattede som teenager julen som kommerciel og hyklerisk. Ubevidst var der en følelse af, at alt det skidt, der var fejet ind under gulvtæppet, blev camoufleret af julesne og glimmer. Juledagene var pinefulde at komme igennem, så jeg gemte mig ved at læse bøger. Alt omkring mig var hyggeligt men indeni, gjorde det mere ondt. Følelsen af ensomhed var en kronisk tilstand i julen, hvor familien var mere sammen end normalt, blev den forstærket. Jeg følte, at “alle andre” havde et fællesskab, som jeg ikke var en del af. I julen følte jeg mig som den lille pige med svovlstikkerne, der stod alene ude i mørket og kunne kigge ind i andres stuer og se, at de var sammen i varmen og lyset. I skolen blev jeg mobbet men alligevel savnede jeg at komme i skole, for så kom jeg i det mindste ud og væk. I familien var jeg usynlig, det var jeg trods alt ikke på samme måde i skolen.

Julen i år

Jeg observerede, hvad det var for mennesker, der af “venlighed” havde ladet mig holde jul med dem. Jeg sad og lagde mærke til, hvordan de kommunikerede; bemærkede hvordan alle samtaleemner, der kunne give anledning til at være oprigtig blev sorteret fra. Det var præcist dét, jeg var vokset op i og lærte at navigere i. Jeg kunne på ingen måde være deltagende i samtalerne. Men jeg lærte en masse af bare at være til stede som en flue på væggen og min holdning til julen fra jeg var teenager har ikke ændret sig. Heldigvis skifter jeg til en branche, hvor der er arbejde juleaften og, da jeg ikke at “høre til” nogen steder udover til at blive talt nedværdig til i sociale sammenhæng for at kompenser for en ekstrem usikkerhed. Så hellere være med kollegaer, der respekterer sine medmennesker. Og mener andre mennesker er ligeså meget værd som en selv.

Alle har en historie

Hvorfor skriver jeg om mit forhold til julen? Det gør jeg fordi vi alle har en historie. Og fordi verden ikke kun består af de perfekte glansbilleder, der vises på sociale platforme. Og fordi åbenhed om et tabubelagt emne om at være voksen barn af dysfunktionel familie skaber forståelse for hinandens opvækstforhold og liv. Nogen gange tror jeg, at vi bliver nødt til at forstå hinandens baggrund, hvor det for nogen leves under forhold, der ikke altid er for børn, hvor unge flakker hovedkulds og påvirket rundt i tilværelsen, hvor forældre svigter og eller mishandler deres børn osv., for at vi bedre kan forstå hinanden. Kan du genkende skamfølelsen over ikke at have en “rigtig” familie at holde jul med? Skammen og sorgen over at være alene og over ikke at “høre til” nogen steder i julen? Så er det en følelse, som du deler med mange voksne børn af dysfunktionelle familier.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply