Hvordan kan det være at mange mennesker har så mange fordomme om psykisk sygdom? Hvordan kan det være at mange mennesker, når de hører at nogen lider af en psykisk sygdom pludselig behandler personen anderledes? Nogle mennesker synes at sindslidende selv er herrer over om de bliver sindslidende eller ikke. Altså man bruger vendingen “jeg bliver snart deprimeret?” Og det er en vending der bliver brugt sådan i et nedsættende tonefald, som om det var et karaktertræk, men nej det er det jo ikke, det er derimod en ufrivillig tilstand. Det er lidt det samme som når en kørestolsbruger kommer ind i en butik med hjælperen ved sin side, og ekspedienten så henvender sig til hjælperen. Der er der også fordomme, eller måske nærmere uvidenhed. Man tror automatisk, at når personen sidder i en kørestol, så kan personen nok ingenting. ved man ingenting om psykisk sygdom, så kan man også have nogle forestillinger om at en psykisk syg nok skal tales til på en bestemt måde, eller behandles helt anderledes end andre mennesker. Men sådan forholder det sig ikke!
En person som har en psykisk sygdom er jo bare et menneske som alle mulige andre, men med lidt ekstra at slæbe rundt på. Der ligger også meget i sproget, som kan virke fordømmende, man siger at en person ER psykisk syg, mens en person med kræft HAR kræft. På den måde indikeres det at psykisk sygdom er en identitet. Men det er jo det det netop ikke er! Næh, identiteten kan måske sløres lidt af sygdommen, men der er et menneske i en psykisk syg som har drømme, ønsker, tanker, ideer, meninger som alle mulige andre mennesker. Jeg har en filosofi om at alt den her udviden hed om psykisk syge i bund og grund handler om hvordan psykisk syge bliver fremstillet i medierne. Man hører tit om at en person har gjort det ene eller det andet forfærdelige, og så kommer der lige den der bemærkning til sidst “manden er psykisk syg”. Det er med til at gøre folk mere nervøse for psykisk syge mennesker. Man får nemt den forestilling at så er alle psykisk syge nok farlige. Heldigvis er der så nogle der begynder at stå frem i medierne og viser at sådan forholder det sig ikke. Fx var der en mand i god aften Danmark, som stod frem og fortalte, at nu ville han cykle ned igennem Europa, for at vise et andet billede at et menneske med en psykisk sygdom. Det er så underligt at der stadig findes alle de fordomme, når man nu siger at hver femte dansker kommer i berøring med det psykiatriske system.
13. september 2009 kl. 18:00
Jeg er helt vild med det du har skrevet. kunne ikke selv formulere det bedre:)>-. Min mor er nemlig selv psykisk syg(depression)og har været indlagt. og en del af familien har vi ikke snakket med længe, netop på grund af de fordomme de har. Men hun er begyndt at arbejde igen og i starten kunne de ikke mærke på hende hun var syg, det var først en af de dage hun havde en dårlig dag og der begyndte de også at behandle hende anderledes.. men det er netop som du skriver, at folk tror at alle med en psykisk lidelse er sindsyg eller farlig eller bare ikke et almindeligt menneske som folk uden..